New York lige nu

“Hvordan går det?” – Det går godt..

“Hvordan har du det?” – Jeg har det godt..

“Går det godt?” – Ja!

 

Det er de tre spørgsmål jeg får, fra mine kære i Danmark.. De er nemme at svare på, og det er sgu nemmere bare at sige “ja”, i stedet for at komme med den helt store forklaring – don’t worry, jeg har det godt nu.. Ellers ville jeg heller ikke skrive det her, tror jeg..

For at opsummere:

• Jeg forlod alt hvad jeg kendte til i Danmark, for at bo og arbejde i et andet land
• Jeg boede først i New Jersey hos en familie der ikke var det rigtige match for mig, så jeg måtte skifte.
• Jeg flyttede fra New Jersey til Long Island, New York og startede forfra igen
• Jeg boede i en oversvømmet kælder i 1 månede “bare rolig, det bliver bedre når vi flytter”
• Jeg boede her efter i en vaskekælder uden vinduer eller mulighed for luft.
• Den vaskekælder blev også oversvømmet
• Jeg bliver syg og må til lægen – dette højst sandsynligt pga kælderen. Jeg kan ikke trække vejret ordentligt
• Jeg arbejder 65 timer om ugen
• Jeg tager alene til LA på ferie og bo ved en jeg kender. Jeg rejser rundt i LA alene og her er der ingen grænser for hvad klamme mænd etc, gør og siger når nu man går rundt alene
• Jeg tager hjem fra LA og føler mig 100% sikker – møder en blotter i toget og bliver kørt hjem af politiet
• Jeg får endelig besøg af min kære bror, svigerinde og bedste veninde – jeg er helt forvirret. Alting er pludselig “det samme”, som da jeg var i DK. Jeg snakker dansk og vi er ikke “på ferie?”, nej de besøger mig?
• Jeg kommer hjem fra “ferie” og siger endelig fra. Jeg kommer endelig op fra vaskekælderen og får et værelse!

…men jeg har det godt!

Jeg tror på at der er en grund til at jeg skal igennem alt det her, jeg ved bare ikke hvorfor. Jeg ved at jeg skal blive bedre til at sige stop når nok er nok – det gør jeg satme også nu.. Jeg kan også tydeligt mærke at jeg er blevet et stærkere menneske, men alligevel mærker jeg stadig nogle af de gamle følelser jeg knoklede med i Danmark. Svigt, skuffelse og det at blive misforstået. Det fylder stadig meget, så det må være det næste jeg skal arbejde med.

Hvad USA p.t. har hjulpet mig med er helt sikkert min følelse af ikke at være god nok – den er long gone. Jeg er ikke længere et “offer”, men er klar til at stå på mål for mig selv. Jeg kan sagtens klare mig alene – no problemmo. Jeg er NU blevet ret god til endelig at sige fra og stop i tide – jeg vil ikke lade flere udnytte mig og mit lidt for gode sind.

Så er jeg faktisk også blevet ret god til at pakke minimalt når nu jeg er på små weekendture – så behøver man nemlig kun at betale for håndbagage 😉

Xoxo