Be your own boss

Ankommet til the US!

Beklager det er så længe siden jeg har skrevet noget. Jeg har haft super travlt, fået sagt en masse farvel og er endelig landet der hvor jeg skal bo det næste års tid.

Det var hårdt for mig at sige farvel til venner og veninder. Nogle gange bliver et venskab svært, fordi man ikke er enige om forventningerne. Venskaber handler om at støtte hinanden, tro på hinanden og holde af hinanden.

Jeg har heldigvis fundet ud af at dem jeg har tilbage nu, er den ægte vare. De støtter mig, de tror på mig og på at denne rejse bliver godt for mig.

Jeg har forladt mine veninder – i hvert fald i en periode. Thank goood, at skype og facetime er opfundet – for hold nu kæft – det var hårdere end jeg havde regnet med.

Jeg har på en måde prøvet det her før. Dengang, for 8 år siden, hvor jeg tog på efterskole fandt man jo også ud af og sorterede i, hvem der var der når man kom tilbage. Jeg syntes bare at det er anderledes nu. Jeg fik sorteret da jeg for 11 måneder siden gik fra min ekskæreste og alt det kaos der fulgte med. Her var der 4 rigtig tætte og gode veninder tilbage – jeg ved at de ikke bliver sorteret fra og at de med 110% vil være der når jeg kommer tilbage.

Det var ikke så hårdt at sige farvel til min familie, som jeg havde regnet med. Ingen tårer (kun lidt på vej da jeg sagde farvel til min kære lille nevø), men en masse glæde. Glæden var selvfølgelig ikke fordi jeg smutter, men fordi de alle er glade på mine vegne og jeg har glædet mig så meget. Det var mærkeligt at vinke farvel til mor og far, og så bare gå resten af vejen i lufthaven alene.

Derimod er det ret lækkert når “nogen kender nogen”. Jeg blev i flyet opgraderet til første klasse, hvilket var super fedt. Så slap jeg for at have ondt i hofterne da jeg kom ud! Super lækkert. + så har jeg aldrig før fået så god mad på et fly før – bøf, bønner og hasselbagte kartofler 😉

Anyways, så er en flyvetur på 8-9 timer ikke sjov. Den giver også en tid til at tænke lidt for meget over tingene. Jeg har aldrig været god til at sove på et fly, men jeg tænkte at jeg måske kunne sove det væk. Der gik 2,5 time og så vågnede jeg igen.

Men! Nu er jeg her, jeg har det lækkert og har prøvet at lave en lille kort video omkring de første 2,5 dage.

 

Xoxo

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Be your own boss