Se indad…

Åbentbrev…

28. april 2017 – smutter året efter.

Jeg forstod aldrig hvorfor vi ikke kunne snakke sammen om de ting der gik os på. Hvis noget generede mig, som specielt en bagatel som at du likede gamle billeder af piger, eller slettede dine beskeder, som du sagde var harmløse, så burde det ikke være noget problem for dig at sige okay, det stopper jeg så med, og det samme den anden vej rundt hvis du havde småting som irriterede dig. Det skulle der aldrig have været en diskussion om.

Hvis jeg dog bare kunne tælle på 1 hånd hvor mange gange du sagde at jeg skulle stoppe med at “stalke dig”,  gøre “snoren” længere osv. Jeg lyttede virkelig til hvad du sagde og jeg gjorde hvad jeg kunne for at lave om på det, men der var ikke noget at lave om på – jeg gjorde ikke noget forket.. 

 

16. juli 2017

Drømte en nat at du var mig utro.. Hvis det dog bare havde været forblevet en drøm. Vi var til en fest i en mindre by og vi var lidt uvenner, så var alt jo som det plejede. Du valgte at finde en pige du overhovedet ikke kendte, sidde og holde om hende og fortæller om vores “problemer”. Denne drøm blev skabt af virkelige hændelser. Du skrev til andre piger, som du tilfældigvis fandt på Instagram, og fortalte dem om hvor træls jeg var og om hvad vi havde af problemer. Du lånte penge, VORES PENGE, til disse fremmede tøser, som jeg opdagede ved at der pludselig tikkede penge ind på kontoen.. Hvorfor mon pengene forsvandt? Når jeg konfronterede dig stille og roligt med dette, fik jeg et møgfald tilbage. Jeg skulle ikke blande mig og du tjente flere penge end mig, og nu var det jo også synd for de her tøser når de stod på banegården og manglede penge til at komme hjem.

 

23. september 2018 – var gået fra ham i 5 måneder, men hørte stadig dagligt fra ham.

Hvis jeg bare kunne fortælle dig én ting. I dit hoved har det altid været min skyld, alting. Uanset hvad det var. Men hvem var hvem utro – mere end en gang? Hvem var rigtig dygtig til at skjule dette? Hvem løj? Hvem kunne ikke finde ud af at bo ude? Hvem var utilregnelig? Hvem var utaknemlig? Hvem lånte penge af mine forældre? Hvem skulle absolut have en dyr bil? Hvem kunne ikke forstå et nej, da jeg virkelig mente nej??!!!!!!

 

26. april 2019

Jeg håber ikke at du troede at jeg ville holde på alt det her. Jeg kender dine små beskidte hemmeligheder. Du brød alle reglerne og kunne rigtig fortælle mig at jeg skulle holde min kæft, græde for mig selv i et hjørne, lukke røven – mens du havde det sjovt. Jeg er officielt færdig.. Helt færdig med at spille dit spil.

Du har fået mine blogindlæg tilsendt, det giver mening. Havde det været omvendt, havde jeg nok også fået dine tilsendt. Du syntes det er “super fedt at jeg har fået mig en fritidsinteresse og at jeg har en måde at fortælle mine følelser på”, men du syntes også at jeg skal tage og “se indad”, hvilket du også har fortalt mig flere gange. Ja du indrømmede at du var “idioten”, fordi du var sammen med en fjorten dage efter vi gik fra hinanden og derved ikke holdte din egen aftale og det har du også indrømmet – men det jo for søren ikke det det hele handler om. Du syntes ikke at det er særlig fedt at jeg skriver på min blog, for du mener det hele er løgn.. Jeg ville ønske at det var. Du tror jeg gør det fordi jeg ikke er kommet videre, eller fordi jeg ønsker at du skal kontakte mig igen, må indrømme at det er det altså ikke.. Jeg gør det for at hjælpe andre, som absolut ikke fortjener at stå i samme situation. Du mener at jeg skal “komme videre og blive det voksne menneske som jeg gerne vil fremstå som.” og at “folk der rent faktisk har indsigt i mit liv ved jo godt at jeg er fuld af lort også kan alle mine følgere som ikke aner en skid om mig eller om dig komme med alle deres meninger. Udover det så håber du at jeg har haft en god jul og et godt nytår.”

Jeg har tænkt meget på, fra første indlæg af “skynd dig væk”, hvordan du ville reagere på alt dette. Du har taget det pænere end jeg havde regnet med, kun få kommentarer, selvom de var lange, og jeg har endelig fået ro nu.

Det er okay.. Du er tilgivet.. Ikke for din skyld, men for min skyld. En klog dame sagde engang at jeg var nødt til at tilgive dig, for nogensinde at kunne bevæge mig ud af dit mønster. Det gør jeg nu..

Note til mig selv: Hvis du fortsætter med at fokusere på hvordan alle andre har det, og hvad alle andre ønsker, vil du endnu en gang fare vild i frygtens verden – og det er bestemt ikke noget du skal ønske dig at gøre igen.

Xoxo