Eneste single i familien, forladt i julen

1. Skynd dig væk – når og hvis du kan

Man kan ikke gøre det som alle andre siger – “nu skal du forlade ham, nu skal du gå, nu skal du…” man er nødt til at køre sin egen vej, og det kræver en hvis styrke at nå der til. Der skal man være parat. Ingen kan hjælpe dig ud, eller trække dig ud af det. Kun dig selv kan gå og tage den store beslutning.

Jeg gik først, den dag jeg ikke kunne mere. Det tog mig 3 år.

Han var en rigtig charmør. Alle elskede ham, og alle de søde ord han dog kunne. Han var sjov og fik mig til at føle at han virkelig ville mig. Han droppede aftaler med kammeraterne og brugte sin tid med mig. Han plejede mig da jeg var syg, lavede mad til mig og nussede om mig. Dette var bare de første 14 dage. Jeg blev tiltrukket af det nærvær og al den omsorg. Jeg blev charmeret, jeg tænkte jo at nu havde jeg da vidst mødt prinsen på den hvide hest. Han sagde og gjorde alt det rigtige. Han var fantastisk og han charmerede jo også alle hans omgivelser – de var vilde med ham. Jeg forelskede mig hovedkulds, og som alle andre forelskede, var jeg blind overfor de fejl, som han viste sig at have. Jeg boede ved mine forældre på daværende tidspunkt og han flyttede ind med det samme. Jeg blev fanget.

Jeg fandt ud af at han skrev med andre piger, hvilket for mig var helt umuligt at forstå. Han ikke bare skrev, de sendte billeder til hinanden frem og tilbage og meget intens flirteri. Når jeg konfronterede ham med det, fik han, på den vildeste måde, mig til at tro på at det var mig den var helt gal med. Hvordan kunne jeg dog finde på at anklage ham for sådan noget? “Det passer i hvert fald ikke”, eller “det er bare for sjov, “det er en veninde,” “du overreagerer, det jo ikke fordi jeg sover og boller med andre,” hvad der ikke kunne komme af dårlige undskyldninger, og hvis jeg ikke faldt for disse undskyldninger, så var det min egen skyld. Det var min skyld.

I store træk er den type mennesker kun interesserede i deres egne følelser, lyster og selvfølelse, men de er fantastiske til at efterligne menneskelige følelser og at manipulere med andre.

Han kunne alt – familie og omgangskreds var vilde med ham. “Nogen tid efter, at parret er flyttet sammen, ændrer han sig og bliver mere og mere kontrollerende og dominerende.” – For mig, skete dette desværre allerede før vi flyttede sammen. Før jeg vidste hvor slemt det ville blive.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eneste single i familien, forladt i julen