10. Skynd dig væk – når og hvis du kan

 

Efter at jeg havde været så flink at lade tingene stå, fik jeg en besked om at jeg bare havde efterladt alt “skrottet” til ham. Jeg blev forarget. Han havde fået tøjskab, seng, sofabord, kommode, skohylde, halvdelen af køkkentingene, spisetole mm. Han var klar til at flytte i ny lejlighed – men utaknemlig.

Nu begyndte han at køre den over på hans familie. Jeg kunne sige meget om ham, men han syntes jeg skulle tænke over hvad jeg gjorde og tænke på hans familie. “Bare lige et håb og råd herfra. Jeg har et par forældre der er meget kede af det og du har fortalt nok, til at folk spørger mig om nogle ting. Jeg ville ikke starte en samtale, jeg ville bare fortælle dig at du skal tænke dig om” – og så var jeg blokeret. Han skulle lige have det sidste med, så jeg ikke kunne svare ham.

Hvis der var nogen jeg tænkte på, var det dem. Jeg elskede hans familie og havde nærmest ikke fortalt nogen om hvad der foregik pt, andet end min egen familie og min bedste veninde.

Et par dage efter aftalte vi at mødes for at få snakket om tingene. Jeg ønskede jo stadig at skilles som gode venner, hvilket jeg inderst inde godt vidst var helt umuligt. Han skulle udover også købe en Tinderbox billet af mig (da han kunne få den billigere end hvis han købte den fra ny). Jeg var dum og naiv.

Jeg får en besked dagen før, om at hvis jeg nu tog en kjole på imorgen, så kunne jeg få de første 500,- til biletten. Jeg gik i chok. Var det nu klogt at mødes med ham? Jeg havde bare så mange ting jeg gerne ville sige og jeg havde jo stadig et kæmpe håb om han ikke var så stor en klovn og at han kunne erkende sine fejl. Jeg tog fejl – igen. 

Jeg skulle et par dage efter, kører min bror til noget fødselsdag og brugte hans bil – da jeg jo ikke havde fået min egen endnu. Da jeg ikke kunne komme hjem fra Odense, endte jeg med at sove i min gamle lejlighed i min gamle seng, sammen med “ham”. Det noget af det jeg fortryder allermest. Jeg har aldrig fortalt det til nogen, da jeg gik derfra med skam og en følelse af at jeg ingen værdighed havde. Hvordan kunne jeg lade ham vinde igen?

Da han ikke fik sin vilje, da jeg ikke kom tilbage dagen efter, startede det igen forfra. Jeg var ligeglad med ham, jeg var latterlig, han var den der blev mest såret, jeg skubbede ham væk, men han ville være sammen med mig igen. Han ringede og kaldte mig en idiot, fordi jeg var sammen med en veninde samme dag – istedet for at tage hjem til ham..

Vi var blevet enige om at jeg skulle gå igang med projekt bilsalg. Morgenen efter hentede jeg bilen ved ham (i vores gamle lejlighed, da det var ham der boede der de 3 måneder ud), for at køre den ud til en forhandler. Her blev han rasende over at jeg ikke var kommet op i soveværelset til ham, hvortil jeg svarede at jeg troede han sov og at jeg jo egentlig kun skulle ind og hente bilnøglen. Jeg tog ekstranøglen til bilen, da noget i mig alligevel var bange for at han ville snyde mig. Så havde vi også hver især en nøgle, hvilket jeg egentlig syntes var rimeligt nok.

Han overførte penge til mig, da jeg var i byen en dag, fordi han ville have at jeg skulle tage en taxa hjem til ham. Da jeg vælger at køre med nogle andre, der skulle samme vej som mig, så jeg kunne komme hjem til mine forældre, skulle jeg skynde mig at overføre de penge tilbage og det kunne kun gå for langsomt. Igen, så sød og charmende indtil jeg vælger ikke at følge hans pibe.

Han skrev næsten hver dag, at jeg skulle ringe – hvis ikke jeg gjorde dette, kimede han mig ned eller skrev om hvordan min telefon havde været optaget i flere timer, hvem jeg snakkede med mm. Vi aftalte at jeg skulle komme ud og hjælpe ham med rengøring af lejligheden så den kunne blive fremvist, tage min computer med og hjælpe ham med at lægge budget. Hvis jeg aflyste eller ikke bare ikke kom, så ville vi ikke snakke mere. Jeg troede det var en joke, hvortil han skrev “jeg mener det.” Jeg ønskede jo bare at komme af med lejligheden hurtigst muligt, så jeg ikke skulle blive ved at betale husleje for noget jeg ikke boede i, så jeg overholdte selvfølgelig aftalen. Der var stor mulighed for at vi ville få en ekstra regning, hvis ikke vi virkelig gjorde en indsats. Jeg ville bare have muligheden for at komme ud af dette, hurtigst muligt! Men det var ikke det han ville…