Nu eller aldrig

CALIFORNIEN – OKTOBER – 2014

Jeg har planlagt at jeg i marts tager til USA i minimum ét år. Jeg har længe ønsket mig at gøre noget for mig selv. Tage chancen og gøre noget jeg ikke plejer. Jeg har længe ønsket mig at rejse ud og bare være mig, på egen hånd, men der har altid været noget som har holdt mig herhjemme. Nu bor jeg hjemme, har ingen lejlighed, har intet at give “afkald” på, hvis man kan sige det sådan. Jeg skal ud og finde ud af “hvem er Naja”, hvad er jeg i stand til – jeg skal lære mig selv at kende igen..

I dag har jeg været på besøg på den amerikanske ambassade. Det er et krav fra de amerikanske myndigheder, at man skal møde op personligt på den amerikanske ambassade, for at aflevere sin visumansøgning, så det gjorde jeg. Jeg har heldigvis prøvet det før, da jeg i 2014 var afsted til Californien i en månedstid for at gå på college, så det gjorde det lidt nemmere.

USA som au pair destination er et sikkert valg, fordi au pair programmet er overvåget og reguleret af den amerikanske regering. Det gør det til en af de mest sikre og pålidelige måder at opleve livet i USA på – og det gør at både jeg og min familie er mere trygge.

At være mig selv, i en verden som konstant har prøvet at gøre mig til noget andet, er det største jeg kan opnå. Nu gør jeg det, og det blive en kæmpe oplevelse at komme ud og opleve verden på egen hånd.

Jeg har haft rigtig svært ved at tro på det, da jeg aldrig rigtig har været så super heldig at tingene bare går som det skal – det var jeg heller ikke i dag. Jeg vælger at tage toget 6:38 (havde en tid på ambassaden 9:30), for at være i god tid. Da jeg sætter mig ind i toget får vi at vide at der er sket en personpåkørsel. Det er selvfølgelig super synd for pårørende, men det gjorde bare at toget blev voldsomt forsinket. Da jeg så sad, stuck in Sorø, får vi at vide at toget er det først der får lov at køre til Ringsted og så går der togbusser derfra. Det skete ikke. Toget vender om og kører hjem! Så jeg lander i Nyborg igen kl. 8:20, hvor min bil holder og vælger så at køre selv – velvidende om at det ikke er sikkert de lukker mig ind på ambassaden, da jeg havde snakket med en “kundeservice”dame derfra. Jeg ankommer kl. 11:00, vagterne er super søde, jeg kommer igennem, bliver “interviewet” går derfra.

I dag fik jeg mit visum, til marts letter flyveren og jeg glæder mig!