9. Skynd dig væk – når og hvis du kan

Storeflyttedag

Et par timer efter, var jeg slettet på Facebook igen. Nu var det igen mig der havde sendt B* efter ham og det stod ikke til diskussion. Nu var jeg kun velkommen i lejligheden, hvis han ikke var hjemme. Nu var hele verden imod ham, han mente jeg rippede ham for penge, og at han havde betalt min tur til Heide Park i Tyskland, jeg havde aldrig været god ved ham.

Du har hele tiden sagt til mig du ikke kan lyve, men det er nok den største løgn du har brugt. Jeg stoler ikke en skid på dig mere og jeg vil egentlig bare gerne have at det her slutter så jeg ikke skal høre på det mere. Jeg er så rasende over at du har sendt B* over til mig og du har fortalt ham alt muligt lort som fucking ikke passer, sikke god du er ved mig. Alt jeg sagde til dig i går, var sandt så hold din kæft med at sig det ikke var. Sælg bilen, hent dine ting og gør det nemmere for os begge, med at komme videre. Dette var de sidste ord jeg fik den eftermiddag. Jeg skulle lade være med at kontakte ham mere, og hvis ikke jeg overholdt dette, ville jeg blive blokeret.

Alligevel skriver han og spørg hvad tid jeg havde tænkt mig at komme dagen efter. Da jeg ikke svarede med det samme ville han vide nøjagtigt hvad jeg lavede og troede ikke på det, da jeg fortalte ham at jeg lige havde været i bad. Tænk at jeg konstant skulle forsvare mig selv.

Næste formiddag tog jeg min far med ud i lejligheden og hentede de ting vi nu lige kunne have i bilen. Han var selvfølgelig først lige stået op, men sagde ikke en lyd. Jeg havde lovet ham at han måtte låne min fjernsyn indtil han fik købt et nyt, men nu skulle jeg bare tage det med. Da min far og jeg går og tømmer diverse ting og fylder i bilen, har han været mussestille. Pludselig kører han, og i samme sekund han har forladt grunden, ringer han til mig. Mit gæt er at han er blevet meget provokeret af at jeg har min far med. For hvis der var noget han var meget træt af, var det mit forhold til min familie. Jeg tænker, det er fordi han ikke selv har været vant til den slags støtte.

Han mener jeg har taget en masse fælles ting og giver mig en kæmpe skideballe. Stort set alt hvad der var i lejligheden af møbler var mine, som jeg havde haft fra før jeg fandt sammen med ham og alligevel lod jeg ting stå, fordi jeg havde ondt af ham. Fordi han ingen ting havde. Han råbte og teede sig, og til sidst lagde han på. Jeg skulle have taget det med. Vi aftalte at vi ville komme dagen efter klokken 10:15 og henter resten af mine ting, med trailer.

Samme aften skulle jeg til fødselsdag ved min veninde, og jeg havde lovet min far at hvis Han skrev, ville jeg ignorere ham, hvilket jeg havde haft super svært ved tidligere. Denne aften gik det fint. Han ringede til mig 7 gange, og eftersom jeg ikke tog den, skrev han: Tror du ikke jeg ved hvad du laver? Tag den dog. Kom i morgen efter 12 og hent dine ting. Når du har hentet alle dine ting, så ligger du husnøglen i postkassen. Jeg er ligeglad med at du betaler halvdelen af huslejen, du har ikke mere at gøre i lejligheden.

Vi kørte jo så alligevel derud ved 10-tiden som først aftalt, og han havde havde selvfølgelig sørget for at være ude af lejligheden. Jeg havde taget mine brødre med, deres kærester og min far. Nu var det storeflyttedag. Det var med blandet følelser, hvilket jeg slet ikke selv kunne forstå. Jeg var splittet. Han var jo en kæmpe idiot. Hvorfor lod jeg ting stå til ham? Jeg kunne jo sælge det, og tjene nogle penge. Det var jo mine møbler. Hele familien syntes jeg skulle tage det med, men jeg lod det stå. Jeg havde jo lovet ham det. Jeg holder altid var jeg lover. Det mere en hvad jeg kunne sige om ham..