5 ting du ikke vidste om mig

11. Skynd dig væk – når og hvis du kan

Hvad skete der med bilen? Hvor er din kat?

Da jeg ankom til lejligheden den dag skete der ting, som jeg forevigt vil have svært ved at snakke om.

Siden den dag, besluttede jeg mig for at jeg aldrig mere ville dukke op i lejligheden igen, eller ses med ham… Vi fik hverken gjort lejligheden ren eller lavet budget. Det skulle vises sig at tingene sagtens kunne blive meget værre.

Vi havde sammen en kat, som jeg havde taget mig af da han arbejdede aften og jeg var hjemme det meste af dagen. Da vi fik katten aftalte vi at vi begge selvfølgelig gav den mad og vand og begge tømte kattebakke. Det skete ikke – til tider når jeg ikke var jeg hjemme, glemte han at putte vand i hendes skål når han gik.
Da vores kat fik tæsk af nabo katten, måtte jeg holde hende selv imens jeg rensede såret, da han absolut ikke brød sig om det, det gjorde jeg da heller ikke, men vi kunne jo ikke bare lade katten lide (igen handlede det om hans behov). Jeg klarede det.
Da jeg vælger at tage min ting og flytte ud, lover han at tage sig godt af katten som jo selvfølgelig bliver forvirret. Hendes sofa, som hun altid lå i, var pludselig væk, jeg var væk. Hun begynder at tisse indenfor og miave efter opmærksomhed. Naboen ringede til mig og fortalte hun pludselig stod ud på taget og ikke kunne komme ned.
Jeg var parat til at hente hende med det samme, men han sagde han havde styr på det.
Pludselig afliver han hende (ikke ved dyrelægen), uden jeg får lov at sige farvel da han “mente den var syg”.. Det var hun ikke!

En dag ringer han til mig, kimer mig ned, skriver det er vigtigt og at jeg skal ringe tilbage. Jeg er på arbejde og tænker at det er som det plejer, og ikke særlig vigtigt. Alligevel ringer jeg til ham i min pause fra job, hvor han fortæller mig at han er kørt op i røven på en anden. Forsikringen stod i mit navn.. Det var som om alt bare stod stille.
Han gav alle andre skylden og sagde at det var “sket der, hvor vi altid ser det sker.. Lige inden vi er hjemme”, det var også løgn. Da jeg fik rapporten, var det et helt andet sted og på et helt andet tidspunkt. Hvorfor lyve?

Nu blev det pludselig meget sværere at sælge bilen. Ja, nærmest umuligt. Skaden skulle laves og bilen var faldet drastisk i værdi + nu hang det på mig, da det var mit navn.

Jeg ringede til mit forsikringsselskab som fortalte mig at jeg skulle melde skaden online og hvad man nu ellers skulle gøre. Han mente at han kunne snakke med forsikringsselskabet og få skadet lavet via selvrisikoen, men nu er det desværre ikke sådan det fungerer. Forsikringsselskabet fortalte mig at vi jo begge var ejere af bilen, men da forsikringen stod i mit navn, ville jeg hæfte for det. Hvis ikke han ville aflevere bilen, skulle jeg kontakte politiet – men det ville jeg stadig ikke hjælpe på noget, når vi begge ejede den.

Han ville ikke aflevere bilen til mig så jeg kunne få skaden lavet, da han mente at jeg ville stjæle den fra ham. Han ville ikke betale selvrisikoen, før skadet var lavet, da han mente jeg ville snyde ham. Tiden gik og forsikringen fortalte mig at jeg skulle få den lavet hurtigst muligt. Det kunne jeg desværre bare ikke, da han ikke ville aflevere bilen. Nu ville han beholde bilen overtage lånet og det hele, hvilket jo ville være helt perfekt. Det krævede at han gik ud og lånte x-antal kroner, indfriede gælden hvor vi havde købt bilen og så var bilen hans, men det kunne han bare ikke få lov til af banken.

Han ville lave en indbyrdes kontrakt, hvor der stod at han ville hæfte på hele lånet, vi skulle begge skrive under, men jeg ville ikke komme ud af lånet. Det var jo umuligt! Hvis han ikke kunne betale, ville de til en hver tid opkræve pengene ved mig, da vi var fælles låntagere og så ville de altså skide hul i at vi havde en indbyrdes kontrakt – det kunne jeg ikke få ham til at forstå.. Ej heller kunne han forstå at hvis han i SYV ÅR – SYV ÅR skulle betale på et lån, hvor mit navn stadig stod på, så ville jeg i de syv år ikke kunne låne penge hvis jeg ville få brug for det. Konklusion: han ville så have bilen og muligheden for ikke at betale, hvilket jeg så ville komme til UDEN at have bilen OG hvis han mod forventning faktisk havde tænkt sig at betale, så ville min økonomi stadig bremses af en bil han kørte rundt i – godt nok var det mesteren i manipulation, men her var jeg ret sikker i min sag – TAK, MEN NEJ TAK..

Han blev rasende, jeg og min åndsvage familie ville bare skade ham og jeg kunne sgu da heller ikke finde ud af at tage stilling selv og hvad fanden var det vi ikke fattede, hvor svært kunne det være at lave det stykke papir. Det strammede til og han blev mere og mere angribende i kommunikationen (tænker nu at det nok var reaktion på at manipulationen ikke havde sin virkning som den plejede – men dybt ubehageligt og samtidig en lettelse for mig, da mine omgivelser så og hørte hvad jeg havde været i, i tre år og som både han og jeg havde været RIGTIG gode til at skjule)

Jeg havde jo hentet nogle af mine møbler og ladet andre stå, som han sådan set fik af mig (da jeg mødte ham havde han det tøj han gik i, lidt tøj i en taske og den charme jeg faldt for, så lige nu var han i en situation, hvor han havde en del mere end det han kom med). Jeg betalte stadig halvdelen af huslejen, så han havde både køkken ting, en seng at sove i, billig husleje mm.
Han holdte noget “før fest”, eller hvad man nu skal kalde det og havde folk (inkl. mine gamle venner) til at bo ved ham i VORES lejlighed, under en festival. Her kørte han rundt i bilen, lod andre køre i den (stadig i mit navn, samtidig med at jeg skulle trække penge ud af ham for at få ham til at betale for forsikringen) og drak en hulens masse alkohol. Jeg blev mere og mere bekymret. Hvad nu hvis der var en anden der lavede en skade, eller der skete et uheld? Det ville gå ud over mig…

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting du ikke vidste om mig