7. Skynd dig væk – når og hvis du kan

Min “kæreste” var sammen med en anden

Jeg tog i Heide Park med mine veninder, lørdag morgen og havde en super hyggelig tur. Det var lige hvad jeg trængte til. Han hentede mig ved mine forældre lørdag aften, kom for sent og havde været sådan lidt ”du skal ikke bestemme hvad tid jeg skal komme”, men jeg var jo vant til at han var sådan så tænkte ikke så meget mere over det, andet end at jeg blev ret ked af det og var træt, så jeg ville egentlig bare gerne hjem. Efter at have “angrebet” mig verbalt for at blive ked af det, opfører han sig som om intet er hændt. Igen. Vi kørte hjem, snakkede om min tur til Heide Park, og han var den sødeste igen. Da vi så var hjemme og skulle sove, puttede vi som vi plejede og jeg endte med at falde for charmen endnu engang. Det var som om jeg bare var fanget i det spind. Havde jo sagt vi skulle stoppe med alt det.

Søndag morgen, er det igen som om han bare er den sødeste kæreste. Vi får snakket rigtig meget og han kan faktisk næsten i detaljer fortæller mig hvordan vores kære vennepar er gået fra hinanden (del 6). Det undret mig meget, da ham og hans kammerat (vi kalder ham B*) var lidt uvenner, men tænkte også det var fair nok at han snakkede med pigen (A*) om det, selvom det var underligt, da han massivt havde givet udtryk for at han ikke kunne lide hende.

Han sagde så at grunden til at A* ville fortælle så meget, var jo fordi hun godt vidste at han også var lidt uvenner med B*. Det valgte jeg bare at tro på og tænkte at det nok var noget jeg hellere måtte lade ligge, så han ikke blev sur. Alt var fantastisk og vi var sammen igen mandag. Jo mere jeg blev i tvivl om jeg skulle være sammen med ham igen, jo mere tænkte jeg at jeg skulle hjem og bo ved mine forældre.

Jeg vælger at gøre det i små bidder ad gangen. Jeg betalte stadig husleje, jeg betalte stadig for bilen og jeg ville gerne have noget af indskuddet tilbage, hvis det overhovedet var muligt. Jeg tager hjem til mine forældre og sover tirsdag, og han kørte mig faktisk hjem til dem inden han skulle møde på arbejde. Tirsdag aften ringede B* til mig. Jeg tænkte at han måtte have trykket forkert på sin telefon, men jeg tog den selvfølgelig. ”Jeg vil bare lige fortælle dig at … har været sammen med A*.”

Undskyld hvad? Der gik noget tid før jeg svarede. ”Hvornår? Nej, det kan ikke passe. Vi bor stadig sammen. Nej, jeg har da snakket med A* om hvor ked af det jeg er? Nej, han kan slet ikke lide A*. Nej, det må være noget hun finde på.” Jeg får sagt alverdens ting, og han lover at ringe tilbage når han har fundet ud af hvornår de har været sammen.

Det kunne slet ikke passe, jeg var jo stadig sammen med ham 24/7 mente jeg selv. Der gik et par minutter, som føltes som en evighed. Jeg rystede og var helt ude af den. Det kunne ikke passe. Han ringer så tilbage og siger: ”Det var i fredags. Han har været ude og hente hende om natten.” Det er bare løgn, tænkte jeg. A* fortalte B* det, fordi hun havde gjort det for at få hævn over B. Tænkte hun overhovedet på mig? Jeg var så forvirret. ”Men… B* er du sikker på det ikke er noget hun finder på?” Spurgte jeg. ”Ja, jeg er helt sikker. Hun ved også hvor I bor.” Hun var jo selvfølgelig også nødt til at fortælle B* det, hvis han skulle finde ud af det. B* siger jeg intet må sige til ham, for han ville selv ud og have fat i ham. Nej… Nej, den gik simpelthen ikke. Jeg skrev til min kære kæreste/ekskæreste om han ikke ville komme med mine smertestillende piller (jeg har hoftedysplasi) når han fik fri fra arbejde, klokken 23:30, jeg havde simpelthen glemt dem igen. Jeg lovede selvfølgelig B* at jeg ikke ville sige noget om ham.

Da han kom, mødte jeg ham nede i indkørslen. Rystede som jeg havde gjort alle de andre gange. Var så nervøs. Nu måtte dette cirkus godt snart stoppe, det var jo også begrænset hvad jeg kunne holde til. Han trådte ud af bilen og var i fuld hopla, jeg får en krammer og han er så glad for at se mig. ”Kan du ikke lige gå ind og stjæle en cola fra de gamle, til min hjemtur? Så du sød”, sagde han med et smil på læben. Jeg kiggede bare på ham. Han kunne se der var noget galt. ”Hvad er der?” spurgte han, og stillede sig rigtig med hænderne i lommerne og hvilede på det ene ben og med et rigtig overlegent blik. ”Hvordan fanden kan du finde på at gøre lige nøjagtig det du ikke ønsker jeg skal gøre?” spurgte jeg. ”Hvad mener du?”. Ja hvad mente jeg mon. Som om han ikke var udmærket klar over hvad han havde lavet. ”Jeg ved du har været sammen med en anden.” ”Jamen vi jo ikke sammen mere.” Hvordan kunne han overhovedet få sig selv til at sige det! ”Jeg ved du har været sammen med A*. Hvordan kan du finde på det? Og så er du sammen med mig bagefter!” Jeg var så rasende, men mest af alt hamrende ked af det. Jeg følte mig ulækker. Jeg følte mig brugt. Jeg havde det virkelig, som om at jeg bare skulle i bad og vaske det hele af mig. ”Ej, jeg er simpelthen så glad for du ved det nu. Jeg glad for at du har fået det at vide. Men du ser jo på det helt forkert. Du tager det alt for meget til dig. Det jo bare sex” sagde han stille og roligt. Fuldstændig afslappet og nærmest lettet. Han var slet ikke til at snakke med. Han stod lige der, foran mig, og overbeviste sig selv om at han intet havde gjort galt. På en eller anden måde, blev dette også pludselig min skyld, ligesom alt andet. Da han kører derfra, vil han have krammer og jeg ved ikke hvad.

Jeg får en besked, da jeg ligger mig i sengen hvor der står: Hun har blokeret mig overalt, fordi hun nok har fyret lidt for meget lort af til dig og hun ikke vil tage den med mig. Jeg er sgu ked af jeg ikke selv har sagt det til dig, men det skulle ikke været sket. Sorry jeg er en idiot. Måske havde han det alligevel lidt dårligt. Eller var det et forsøg på at få mig i nettet igen?

Da han kom hjem stod B* og hans bror og ventede på ham. B* havde selvfølgelig også et par ord han ville have sagt. De havde trods alt været ret gode kammerater. Her fik han fortalt hvor ked af det han var at han havde været så dårlig en kammerat, men han angrede ikke det mindste overfor mig. Vi var jo ikke sammen mere, og det havde vi, ifølge ham, åbenbart ikke været i flere måneder, sådan rigtigt. B* fortæller ham så nogen ting som jeg har fortalt B*, hvilket er helt fint. Han fortæller ham også at han fra nu af bare skal holde sig helt væk. Det virkede som om at han her var blevet en lille smule skræmt, og sagde i hvert fald undskyld og viste hvor ked af det, han var. Det da i hvert fald mere end hvad jeg kan sige han gjorde over for mig…