Jeg tog til USA i 1 år - sådan her havde mor det

Danmark VS. USA – 4 ting der gør det ene land bedre end det andet

People often ask me –” why the hell do you wanna leave Denmark?”

 

Det har været et spørgsmål jeg har fået meget lige fra den første uge jeg befandt mig i USA. Man ser ikke ret mange danske Au pairs eller i det hele taget danskere der bor i New York. Her blev jeg også en dag spurgt hvorfor jeg tror det er sådan, hvilket gav mig lidt at tænke over.

 

Det jo gået op for mig hvor godt vi egentlig har det i Danmark. Jeg ved da godt at vores healthcare system er meget bedre i Danmark end det er mange andre steder, men på andre punkter kunne vi da også godt trænge til forbedring.

 

Disse 4 ting – der syntes jeg helt klart at Danmark er bedst:

 

Trafikken

Umiddelbart så brokker vi os simpelthen også for meget over trafikken og vejarbejde. Jeg har lært at have tålmodighed i trafikken her – vi når det når vi når det (yeah right, som om jeg nogensinde får nok tålmodighed til det, men det er da blevet lidt bedre).

En strækning der skulle tage lige omkring 25 minutter, tager mig dagligt mellem 35-45 minutter – den strækningen kører jeg så fire gange om dagen..

 

I Danmark kan vi få lov at cykle stort set overalt og alle i trafikken skal kigge efter og holde øje med cyklister (det lærer vi også når vi tager kørekort) – det ikke en ting her. Long Islanders cykler også lidt og der er et par stykker af dem, men folk er ikke vant til at skulle holde øje og der er ingen cykelstier! Derudover kører der jo også mange teenagere rundt i trafikken – det vænner jeg mig aldrig til.

 

Dog elsker jeg ideen om at jeg må dreje til højre, selvom der er rødt!

 

Lægebesøg

Holy cow… Jeg har fået en regning på 86 dollars (590 danske kroner), efter læge besøg. Det var kun lægen – så skal man selvfølgelig også på apoteket, som i Danmark, og købe sin medicin efterfølgende. Denne regning modtog jeg efter et par måneder – da min forsikring lige skulle ind over. Havde jeg ikke haft en forsikring ville jeg have skulle betale 228 dollars (altså 1560 danske kroner). Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg tog til lægen med et træls udslæt i ansigtet og en meget voldsom halsbetændelse – det var altså bare et ”lad mig lige se hvilken slags medicin du skal have”-tjek. Længe leve Danmark!

Når ja, og hvis du nu kommer tilskade pludseligt og skal med ambulancen – så skal du også lige betale for ambulancen.

 

Vi efterlader børn i bilen

I Danmark lader vi ofte børnene vente i bilen når vi skal ind og handle, eller sætter vuffi ude foran butikken mens vi lige klarer indkøbene. Satme nej om du gør det her. De stjæler både hund og barn. Der er ikke noget der hedder ”det tager 2 minutter, så er jeg tilbage”, nej – du vækker ungerne hvis de sover i bilen, får dem ud af børnesæderne, jakkerne på, ind i 2 minutter, tilbage i bilen, jakkerne af, tilbage i børnesæderne – og det der kunne have tager 2 minutter tog nu 30.

 

Våben

Så har vi den meget omtalte våbenlov. I Danmark skal man igennem ret så meget for at få lov til at erhverve sig et våben – som du kan få lov at opbevare derhjemme eller gå på jagt med.

I USA har du ret til at bære våben og jeg kan uden problemer købe mig en peberspray og rende rundt med den (dog er der mange steder man ikke må tage den med ind). Da jeg er ikke er amerikansk statsborger får jeg nok ikke lov til at købe mig et skydevåben, men det kan de andre så få lov til.

 

Disse 4 ting – der syntes jeg USA er bedst:

 

Offentligt transport

Det måske bedre hvis jeg siger New York her. Jeg ved godt at Californien f.eks. ikke har så gode transportmuligheder for folk uden bil. I New York kan du komme rundt som du vil, når du vil. Det ikke noget med at ”vente 1,5 time på næste tog”, nej du går bare derned og ind i toget, og hvis ikke du nåede det tager du bare den næste. Når vi kommer lidt længere ud en New York city, kører der toge hver halve time. Lad os så sige at du står derhjemme og gerne vil i byen – jamen så ringer du bare efter en Uber. Der koster det kun cirka 200 kr, hvis nu vi skal fra ”Svendborg til Odense” distance – det satme pengene værd. Den rute har jeg engang taget en aften i DK og måtte af med 700 kroner! Her taler vi altså hele USA – der er Uber simpelthen genialt.

 

Tøj, biler og brandstof

At købe én bil i Danmark er som at købe 5 i USA. Alting er bare meget billigere når vi taler materielle ting herover. Det kan godt være at man står ved kassen og der først her bliver tilføjet taxes (moms), men det nærmer sig stadig aldrig de danske priser – der er Danmark simpelthen for dyr. At jeg skal give 1000 kroner for et par Nike sko, men kan give 250 kr, for præcis de samme sko i USA – det en ommer.

 

Portioner – restauranter

Åh ja! Priserne er likewise, men portionerne er dobbelt så store! Og så er der oftest refill på drikkelse! De går også meget op i her at vi tager maden med hjem, hvis ikke vi for spist det hele – fremragende. Så gør vi lidt ved madspild, og hvis jeg spiser i NYC tager jeg maden med alligevel og giver den til en hjemløs – så var der andre end mig der fik mad i dag. Jeg elsker det. Når ja – så er vand gratis! Føj, at Europa tager penge for vand! Især Danmark?! Vi kan drikke vandet fra hanen, det kan man altså ikke her.

 

Naturen – Long Island

Jeg er blevet forelsket. Jeg må simpelthen sige at Long Island bare er mig. Hvordan der bliver passet på naturen og hvor smukt her er, det vil jeg simpelthen savne allermest når jeg tager hjem til Danmark igen, tror jeg. USA hader simpelthen når man smider skrald i naturen – så meget at du kan få en kæmpe bøde for det.

Du kan altid finde en park at vade rundt i, smukke vandre områder etc. Når jeg vandrer rundt i (på, men det hedder altså i, åndsvagt nok) hele Long Island, så kan jeg bare mærke at det er her jeg hører til. Jeg får sådan en lykkefølelse i kroppen – også selvom jeg måske ikke lige helt ved hvor jeg er på daværende tidspunkt.

Den samme følelse får jeg i kroppen når jeg tager på eventyr og ud for at udforske mere af USA. At kunne vågne op og have den følelse hver dag, har jeg aldrig prøvet før. Jeg troede lille Odense aka O-town, var der jeg hørte til – men Long Island kalder på mig. Jeg har hørt udtrykket ”America is the land of the second chance”, jeg vil dog ikke sige jeg havde brug for ”en chance til”, men jeg tog herover for at finde mig selv og udfordre mig selv på de vildeste måder – det har virket. Tak.

XoXo

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tog til USA i 1 år - sådan her havde mor det