Ny kæreste?

Jeg er jaloux – alle andre har det godt

 

Jeg har i dag, en af de der dage hvor jeg er bare er jaloux på alt og alle – åbenbart. Igår snakkede jeg med en pige, som fortalte mig om hendes helt fantastiske kæreste. Hvor god han var og hvor lidt hun værdsatte ham. Jeg fortalte hende hvor heldig hun var.

Det er dejligt vejr i Danmark lige nu, folk er ude og se fodbold og hygge sig. Det plejede at være mig. Men hvad fanden – jeg var ude og se en Yankees kamp?? Kom over det, Naja..

Yankees vs. Twins

Min kære, skønne, rare veninde fra Danmark er lige taget et smut til Malaga i dag.. Malaga?! Sol, varme og lækre fyre. Ikke nok med det, så har hun taget en anden veninde med.. Ikke mig?! Jeg ville rigtig gerne være der lige nu. Det så åndssvagt! Det jo ikke fordi jeg ikke også har det lækkert. Jeg flytter til Long Island mandag aften, med egen pool. Der er da også sol i New York, og hendes veninde er rigtig sød så jeg under dem det helt vildt. Jeg var i North og South Carolina – der var masser af sol og lækre strande. Måske er det følelsen af hjemve der  kommer snigende..

Charleston, SC

Isle of Palms

Min kære bror har fået lagt fliser i hans hus i dag. Han har fået dem af vores far. Jeg er jaloux.. HVORFOR?! Jeg har intet at bruge fliser til. Har ikke eget hus og er slet ikke i Danmark. Måske er det derfor? De ser hinanden hver dag, mens jeg sidder her lige nu, i USA, i et hus med skrigende unger og skrigende forældre og prøver at fokusere på at skrive det her..

Min mor sender mig billeder af min skønne nevø, ret ofte. Hun ser ham jo nærmest hver dag, og jeg kan kun se på billeder hvor meget han udvikler sig og bliver større fra dag til dag. Det er unfair… – og så alligevel ikke – jeg har jo selv valgt det.

Jeg er glad på alles vegne, det er slet ikke det det handler om. Jeg ønsker dem kun det bedste, men jeg føler mig nok bare udenfor og det er hårdt at jeg ikke er en del af deres “lykke”..

Jeg flytter mandag, jeg får det godt. Jeg har det godt. Jeg tror hjemveen kommer snigende. Øv! Har indtil videre klaret 53 dage og 22 timer – troede sgu jeg kunne gå længere.

Kender du det??

Xoxo

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny kæreste?