Virkeligheden er en tolkning

Uha. Har I nogensinde prøvet at blive misforstået, fejltolket eller slet ikke hørt?
Det tænkte jeg nok – kommunikation er en farlig ting.

Vi ved jo godt at når to mennesker har en samtale, så opfatter hver person altså denne samtale helt forskelligt – lige meget hvad der bliver sagt og hvor nemt vi selv synes det er at forstå. Vi kan formulere os uuuh, så perfekt – og alligevel bliver vi misforstået eller når samtalen skal genfortælles af modparten, er det nogle helt andre ting der bliver sagt. Vi kender vel alle den med “1 fjer, bliver til 5 høns?” – det sker faktisk i stort set alle samtaler, at når samtalen skal genfortælles er det ikke den samme historie der bliver fortalt.

Hvis du står overfor en person og sætter en bog imellem jer, hvad ser du så? Så ser du måske forsiden af bogen, men modparten ser bagsiden – det vil sige at I her har hver jeres virkelighed/syn på situationen. Du kan rose en person til skyerne, og alligevel vil personen der står på den anden side enten opfatte det, som kritik eller føler sig som om han eller hun ikke er god nok (det er selvfølgelig ikke altid sådan).

Du kan prøve at hjælpe en person ved at snakke med vedkommende i flere timer, tro at I er kommet frem til en løsning og at du rent faktisk har hjulpet vedkommende, men dagen efter ringer vedkommende igen og i starter helt forfra.

Du kan sige til et person at du ikke har tid til at tale lige nu, vedkommende vil analyserer på dit toneleje og mene at du bare ikke gider at bruge til på vedkommende – selvom dette ikke er tilfældet.

Du kan bede om hjælp fordi du er ked af det, men pludselig handler alting om dig. Du bliver mere ked af det, for det er altså ikke sådan du føler det – men det gør modparten.

Hvis du prøver at hjælpe et andet menneske, og de i samtalen pludselig opfatter det, som om de ikke må fortælle hvordan de har det, selvom du netop har sagt du gerne vil hjælpe, så er der gået noget galt i kommunikation.

Hvis du prøver at hjælpe et andet menneske, og de i samtalen pludselig mener at du har sagt at de prøver at overgå dig, og det har du aldrig sagt, så er der gået noget galt i kommunikation.

Lige meget hvad der skal kommunikeres, så hold det altid på egen banehalvdel – så er det også nemmere ikke at få sagt noget forkert. Tal altid ud fra egne følelser og så spørg hvordan vedkommende har opfattet situationen – kun på den måde kan vi bliver klogere på hinanden. I stedet for at få sagt “du kritiserer mig helt vildt, når du snakker sådan der til mig,” så få sagt “jeg føler lige nu at du kritiserer mig meget, er det rigtigt?”. På den måde har modparten chancen for at fortælle hvad han eller hun egentlig mener, i stedet for at du begynder at pege fingre.

Virkeligheden er ikke virkeligheden, så det er vigtigt at være nysgerrig.

Har du selv prøvet hvor kommunikationen er gået helt galt og du er blevet misforstået?

 

Xoxo