The girl next door

Jeg voksede op med 2 ældre brødre og ingen søster – faktisk så passer det ikke helt. Min nabo var som en søster for mig, vi brugte hver dag sammen, i skolen og efter skole. Jeg voksede om med hende og lærte at lege gemme med hende. Hendes storebror hang ud med mine brødre. Vi var som en stor familie. Vi lavede boder ud mod vejen, solgte vores legetøj etc. Hvis den ene skulle være alene hjemme, tog vi over til den anden. Hun var min +1 igennem hele min barndom og mine teenager år. Vi holdte fødselsdage sammen, hun var med mig til mine forældres kobberbryllup, jeg var med til hendes brors konfirmation osv. Vi var der altid for hinanden.

Vi overlevede efterskolen, vi overlevede de første år på gymnasiet/HG, vi klarede at jeg flyttede hjemmefra, hun introducerede mig for en af hendes gode venner – her skulle det vise sig at være enden på vores venskab.

Jeg forstår stadig ikke den dag i dag, hvad der helt præcist skete, men her får i min historie.

Jeg var lige blevet single efter 2,5 år i forhold. Hun hjalp mig med at få øjnene op for situationen og hvad jeg egentlig var i, fra dag 1 af. Hvis ikke det var for hende, havde mit forhold nok set lidt anderledes ud. Det holdte “desværre” ikke, og hun var der igen da jeg blev single.

Hun introducerede mig for en af hendes gode kammerater, som lige var blevet dumpet. Hun havde noget kørende med hans gode kammerat, så således skete det.

Denne kammerat er rigtig flink og vi holder kontakten. En dag kører han mig hjem og han inviterer lidt sig selv ind, for at se en film. Min aller bedste veninde, the girl next door, ser jo selvfølgelig at hans bil holder ude foran mit hus.

Jeg vælger et par dage efter at fortælle hende at jeg altså syntes denne fyr er rigtig sød og gerne vil fortsætte med at ses med ham. Her bryder det hele sammen. Hun blev rigtig ked af det og jeg fik sætningen “der er en grund til at jeg aldrig blander mine kammerater med mine veninder…” Jeg har tænkt over denne sætning lige siden, og jeg syntes faktisk det er rigtig ærgerligt hvis man render rundt med den følelse i maven. Hvis man er bange for at lade ens veninder møde nye mennesker, og omvendt, igennem en selv.

Jeg har da selv introduceret mange af mine venner og veninder for hinanden, the more the merrier.

What so ever, hun er enormt ked af det og jeg har ekstremt svært ved at forstå situationen. Jeg kunne selvfølgelig godt forstå at hun ved ked af at hendes fyr lige havde fortalt hende at han ikke syntes de skulle være sammen, men hvordan det kunne skade hende at jeg sås med hans kammerat, var jeg ikke med på.

Jeg taler med ham om det og vi er begge lidt i tvivl om der er flere følelser i klemme fra hendes side af, men det forsikringer hun os om at der ikke er. Det handler simpelthen bare om hvor forkert det er at hendes veninde ses med hendes kammerat.

Da vi ligesom finder ud af at det ikke skal være os, det tog ikke mere end et par måneder, tager jeg fat i min kære veninde og fortælle hende om det. Jeg troede jo at hun ville blive lykkelig, for nu var det lige præcis som hun gerne ville have det og jeg kunne få min bedste veninde tilbage.

Det skulle igen vise sig at være helt forkert. Jeg var den der var forkert på den, og jeg havde såret hendes kammerat, efter han havde trukket stikket med mig etc. Jeg tog over til hende for at snakke med hende om det og her siger hun “vi kan hilse på hinanden når vi ses, men det er også det”.

Jeg troede altid at det skulle være mig og hende, imod resten af verden. Så klassisk. Jeg troede vores fremtidige børn skulle vokse op med hinanden og at vi skulle bo i samme by og gentage vores historie med vores børn.  Det sker ikke og det ærger mig rigtig meget. Jeg har aldrig forstået hvordan denne lille ting, kunne ødelægge et venskab efter 19 år. Jeg har efterfølgende mødt hende nogle gange, prøvede at være the bigger person og “stille mig i vejen for hende”, for at snakke og give hende en krammer. Der er ikke rigtig noget at hente.

Den dag i dag – kender jeg hende ikke mere.

Hvad med dig? Har du nogen venner eller veninder, som du var helt sikker på du ville have resten af dit liv?

Xoxo