Færdig som babysitter i New York - corona rammer!

Fly aflyst igen – fanget i coronakaos


Jeg sidder nu i JFK lufthavn. Jeg venter på mit første fly, som går til Dublin. Jeg ved endnu ikke med 100% sikkerhed hvordan jeg skal komme til Danmark, men vi har en plan A, B og C – så forhåbentlig går det nok alt sammen.

Den her uge har været den mest vanvittige til dato. Tænk sig at jeg kan ende med at sidde her nu og ikke ane noget om hvornår jeg er i Danmark eller hvordan jeg kommer til Danmark.

Først skulle jeg have fløjet hjem den 14. april, så den 30. marts og søndag fik jeg at vide at jeg skulle skynde mig ASAP at få en billet hjem hurtigst muligt. Det blev så til onsdag hvor jeg skulle flyve fra JFK til Amsterdam og fra Amsterdam til København. Jeg overnattede ved Laura fra mandag til onsdag – da min værtsfamilie ikke ville lade mig komme tilbage til dem, hvis jeg bevægede mig ud i det farlige corona land for at sige farvel til de forskellige mennesker.

Det bliver onsdag og alle mine ting er klar til afgang. Da jeg prøver at checke ind online vil den ikke lade mig checke ind da den siger den ikke kan lade mig blive i Amsterdam grundet corona. Det selvfølgelig super forvirrende, for jeg skal jo til København. Jeg kan nu ikke finde min billet fra Amsterdam til København, og søger flere steder men den er umulig at finde. Jeg googler mig så frem til at det fly nummer jeg skulle afsted med altså er aflyst. Dvs jeg ville være strandet i Amsterdam. Jeg ringer til det Agency jeg er afsted med for hjælp, da det er dem der står for min billet hjem. Jeg spørger om jeg kan skaffe min egen billet fra Amsterdam til DK, men det kan de ikke rigtig svare på. Jeg er i ret hidsig dialog med the Agency og jeg siger til sidst at jeg selv finder en vej hjem fra Amsterdam af. Alt det her sker en time før jeg skal køre til lufthavnen og jeg går ind på lufthavns appen for at se hvad gate jeg skal afsted med – jeg bliver mødt af beskeden “du har ingen fremtidige rejser”… Her stopper jeg ærligt med at trække vejret. Jeg ringer til dem igen og siger “hvaaa’ har the agnecy aflyst min billet eller er det flyet det er aflyst?!” Jeg for så dette svar: “ja, ja det kan det da vidst godt være at de har”.. Jeg går i panik. HVEM FANDEN AFLYSER MIN REJSE UDEN AT SNAKKE MED MIG OM DET OG FØR MAN HAR EN NY BILLET?!?!! Jeg har også betalt 100$ for en ekstra kuffert – de penge mener de jo selvfølgelig ikke at jeg kan få tilbage da “jeg selv har aflyst min billet”..

Det ender så ud i at de kan skaffe mig en billet til torsdag aften fra JFK til Irland og så fra Irland til Hamborg – de kan nu ikke få mig til Danmark.. Jeg sidder her i lufthavnen nu, klokken er 4:30pm og flyet til Irland letter klokken 6:30pm.. Jeg ville føle mig mere sikker med layover i Amsterdam end Irland, men det er nu hvad det er. Imorgen tidlig når jeg forhåbentlig lander i Hamborg kan jeg være ekstremt heldig at mine forældre får lov til at krydse grænsen til Tyskland for at hente mig, men ellers skal det andre ideer på bordet. Vi har snakket om taxi til grænsen, bus til grænsen, nyt fly etc – men vi aner jo ikke engang om tyskerne vil lade mig træde ud af lufthavnen. Jeg er jo “en tikkende corona bombe” fra New York og Irland..

Mit år i USA og min måde det her år ender på har været helt vanvittig..

Jeg kommer selvfølgelig med en Update når jeg lander i DK på et tidspunkt.

XoXo

 

 

 

Fire Island, Long Island, New York

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Færdig som babysitter i New York - corona rammer!